Jyderup Net startede oprindeligt som Jyderup Antennelaug i 1972 med ganske få kanaler fra en lille mast i Elmegården.
Siden da er der sket meget og foreningen kan i dag levere flere hundrede kanaler i digital kvalitet til stort set samtlige husstande i Jyderup.
Trods den gode gamle teknologi med antennekabler kan vi idag levere underholdning, telefoni og bredbånd i kvalitet og hastigheder, der er fuldt på højde med de nyeste teknologier fra satellit-, tele- og el-selskaberne.
Bestyrelsen består af syv medlemmer, valgt på den årlige generalforsamling i marts måned. Bestyrelsen arbejder frivilligt og kan normalt træffes telefonisk efter arbejdstid.